Få gavn af de 7 principper for kvalitetsledelse

Hvad du kan gøre for at få gavn af kvalitetsledelsesprincipperne

Principperne for kvalitetsledelse danner grundlaget for standarderne i ISO 9000 serien.

Ved at inkorporere disse principper i din virksomheds ledelsessystem, kan du opnå vigtige fordele for din virksomhed.

Se en beskrivelse af principperne i artiklen: Kvalitetsledelse og de 7 kvalitetsledelsesprincipper.

Nedenfor beskrives nogle af de fordele, der er for hvert enkelt princip og hvad du kan gøre for, at din virksomhed kan få gavn af  kvalitetsledelsesprincipperne.

Kundefokus

Det primære fokus for kvalitetsledelse er at imødekomme kundernes krav og stræbe efter at gå ud over kundernes forventninger.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– øget værdi for kunden og dermed øget kundetilfredshed
– forbedret omdømme
– forbedret kundegrundlag
– forbedret omsætning og markedsandel

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • forstå dine kunders nuværende og fremtidige behov og forventninger
  • knytte din virksomheds mål til kundernes behov og forventninger
  • kommunikere kundernes behov og forventninger i hele virksomheden
  • holde øje med dine kunders tilfredshed og om nødvendigt tage aktion herpå
  • have øje for behov og forventninger hos de relevante interesserede parter, der kan have indflydelse på kundernes tilfredshed

Lederskab

Ledere på alle niveauer i virksomheden skal skabe målbevidsthed, retning og de forhold, der gør alle i virksomheden engageret i at nå virksomhedens kvalitetsmål.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– øget effektivitet
– opfyldelse af din virksomheds kvalitetskrav
– forbedret koordinering af processerne
– forbedret kommunikation i hele virksomheden
– udvikling og forbedring af virksomhedens kapacitet

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • kommunikere virksomhedens mission, vision, strategi, politikker og processer i hele virksomheden
  • skabe og opretholde fælles værdier
  • benytte retfærdige og etiske modeller for adfærd på alle niveauer
  • etablere en kultur præget af tillid og integritet
  • tilskynde alle i virksomheden til at forpligte sig til kvalitet
  • sørge for at ledere på alle niveauer er positive eksempler for medarbejderne
  • give medarbejdere de nødvendige ressourcer, træning og bemyndigelse til at handle med ansvarlighed
  • inspirere, opmuntre og anerkende alles bidrag

Personers engagement

Det er afgørende for virksomheden, at alle er kompetente, bemyndiget og engageret i at levere værdi.

Kompetente, selvstændige og engagerede medarbejdere i hele virksomheden øger deres evne til at skabe værdi for virksomheden.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– forbedring af forståelsen for virksomhedens kvalitetsmål
– en øget motivation til at nå disse mål
– inddragelse af alle i forbedringsaktiviteterne
– forbedret udvikling og kreativitet hos den enkelte
– forbedret medarbejdertilfredshed
– øget tillid og samarbejde i hele organisationen
– øget fokus på fælles værdier og kultur i hele virksomheden.

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • kommunikere med alle i virksomheden, så de får en forståelse for betydningen af deres individuelle bidrag
  • fremme samarbejdet i hele virksomheden
  • facilitere åben diskussion, deling af viden og erfaring mellem alle i virksomheden
  • give alle mulighed for at identificere begrænsninger i kvalitetsledelsessystemet og til at tage initiativer uden frygt
  • anerkende den enkeltes bidrag til læring og forbedring
  • gøre det lettere for alle at evaluere resultater i forhold til deres personlige mål
  • undersøge alle medarbejderes tilfredshed, formidle resultaterne og træffe passende foranstaltninger.

Procesorientering

Ensartede og forudsigelige resultater opnås mere effektivt, når aktiviteter forstås og styres som indbyrdes forbundne processer, der fungerer som et sammenhængende system.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– øget fokus på og styring af de vigtigste processer
– øget evne til forbedring af disse processer
– øget evne til at opnå ensartede og forudsigelige resultater
– forbedret præstation gennem effektiv styring ressourcer

– tillid hos alle interesserede parter.

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • definere systemets mål og de nødvendige processerne der skal til for at nå disse mål
  • etablere bemyndigelse, og ansvarlighed til styring af ​​processer
  • forstå virksomhedens evne og bestemme ressourcemæssige begrænsninger forud for handling
  • fastlægge processernes indbyrdes afhængighed
  • analysere den effekt ,som ændringer i de enkelte processer, har på systemet som helhed
  • styre processer og deres indbyrdes sammenhæng som ét system til at opnå virksomhedens kvalitetsmål og effektivitet
  • sikre at den nødvendige information er tilgængelig til at drive og forbedre processer og til at overvåge, analysere og evaluere resultaterne af det samlede system
  • håndtere de risici, der kan påvirke output af processer og de overordnede resultater af kvalitetsledelsessystemet

 Forbedring 

Virksomheder, der har succes, fokuserer løbende på forbedringer.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– forbedring af processernes ydeevne og virksomhedens kapacitet
– forbedret kundetilfredshed
– øget fokus på årsagsanalyse og fastlæggelse af forebyggende og korrigerende handlinger
– forbedret mulighed for at foregribe og reagere på interne og eksterne risici og muligheder
– forbedret evne til at implementere både trinvise og banebrydende forbedringer i hele virksomheden
– gennemgang og implementering af auditresultater
– øget læring i forbindelse med forbedringer
– forbedret innovations-drive.

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • fremme etablering af mål for forbedring på alle niveauer i virksomheden
  • uddanne og træne medarbejdere på alle niveauer i anvendelsen af basale redskaber og metoder til at nå forbedringsmål
  • sikre, at folk er kompetente til succesfuldt at drive og fuldende forbedringsprojekter
  • fremme og fuldende forbedringsprojekter i hele virksomheden
  • udvikle og implementere processer til gennemførelse af forbedringsprojekter i hele virksomheden
  • spore, gennemgå og auditere planlægning, implementering og færdiggørelse af resultater af forbedringsprojekter
  • integrere hensynet til forbedring i udvikling af nye eller ændrede produkter, tjenesteydelser og processer.

Vidensbaseret beslutningstagen

Beslutninger baseret på analyse og evaluering af data og oplysninger er mere tilbøjelige til at producere ønskede resultater.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

– forbedrede kommunikationsprocesser
– forbedret måling af processernes evne til at nå mål
– forbedredet operationel effektivitet
– øget evne til at gennemgå, udfordre og ændre afgørelser og beslutninger
– øget evne til at påvise effekten af tidligere beslutninger

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • fastlægge, måle og overvåge de vigtigste indikatorer til påvisning af virksomhedens præstationsevne
  • sørge for, at data er tilstede for de rette personer
  • sikre, at alle data og information er tilstrækkeligt nøjagtige, troværdige og sikre
  • analysere og evaluere data og information ved hjælp af passende metoder
  • sikre, at alle personer er kompetente til at analysere og evaluere de nødvendige data.
  • tage beslutninger og iværksætte handlinger baseret på beviser balanceret med erfaring og intuition.

Styring af relationer

For fortsat at have succes, skal virksomheden styre sine relationer med interesserede parter, såsom leverandører.

Nogle af de vigtigste fordele ved dette princip er:

  • at virksomhedens præstation og interesserede parter øges, ved at reagere på muligheder og begrænsninger relateret til hver enkelt af de interesserede parter
  • fælles forståelse af mål og værdier iblandt de interesserede parter
  • øget evne til at skabe værdi for de interesserede parter ved at dele ressourcer og kompetencer; og at styre kvalitetsrelaterede risici
  • godt styrede forsyningskæder, der giver et stabilt flow af produkter og serviceydelser

Det du kan gøre for at opnå disse fordele er bl.a. at:

  • fastlægge relevante interesserede parter, så som leverandører, partnere, kunder, investorer, medarbejdere og det omgivende samfund som helhed
  • fastlægge og prioritere relationer med de interesserede parter og at prioritere, hvilke det er nødvendigt at styre
  • etablere relationer, der balancerer med kortsigtede gevinster med langsigtede overvejelser
  • sammensætte og dele information og ressourcer med relevante interesserede parter
  • måle præstationsevnen og give i feedback til de interesserede parter, hvor det er passende til at kunne tage de nødvendige initiativer til forbedring
  • etablere et samarbejde omkring udviklings- og forbedrings-aktiviteter med leverandører, samarbejdspartnere og andre interesserede parter.

Giv dit kvalitetsarbejde et frisk pust

Har du brug for hjælp og ønsker du, at vide
hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig på
telefon 4051 4067 eller på mailen qt@qualitythinking.dk

 

About the Author: MSc. Eva P. Bjørk

Konsulent i kvalitetsledelse
EOQ Quality Lead Auditor

Spørgsmål og kommentarer er velkomne

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om året med nyheder og viden inden for kvalitetsledelse og kvalitetsværktøjer.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere Privacy Policy and Terms & Conditions

Kvalitet - Effektivitet - Kundetilfredshed