Nogle Lean-ord

Cyklustid Cyklustiden angiver den tid, der det tager at færdiggøre en proces, altså den tid det tager at producere et produkt eller en ydelse. Hvis cyklustiden er kortere end takttiden, betyder det at produkter og ydelser bliver lavet i et flow. Tiden måles fra ene emne er ude af processen og til det næste er ude af processen.
Flow Betyder glidende bevægelse, dvs. bevægelse uden hindringer. Flow er et af de 5 LEAN principper og er karakteriseret ved at varer og ydelser flyder fremad i processen – fra aktivitet til aktivitet uden stop, kassationer eller returløb. Processerne skal altså stabiliseres. At skabe flow handler om at stræbe efter kun at arbejde med værdiskabende aktiviteter i hele produktionskæden fra ordre til levering og fra råvare til det færdige produkt er hos kunden.
JIT Står for “just-in-time”, på dansk “lige til tiden”. JIT er en måde at arbejde med Lean på, hvor begreberne takt og flow er helt essentielle. Alle emner skal skal flyde kontinuerligt gennem processen og kun produceres, når kunden efterspørger emnet. Begrebet benyttes som en modpol til den traditionelle masseproduktion.
Kaizen Kaizen er et af de 5 LEAN principper og betyder løbende, små daglige forbedringer med det formål at fjerne de aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden, altså små gradvise ændringer af eksisterende praksis. Kaizen henviser til at medarbejdere og ledere er involveret i arbejdet med de løbende forbedringer af virksomhedens arbejdsgange og processer.
Kaizen blitz Springvise forbedringer. Henviser til når et team arbejder intensivt med en proces, og ofte ender det op med radikale forbedringer i processen.
Muda (spild) Muda betyder spild og dækker over de 7 spildtyper – overproduktion, ventetid, transport, lager, fejl, uhensigtsmæssige processer og unødvendige bevægelser. Muda er aktiviteter, der er karakteriseret ved at der anvendes ressourcer uden at det skaber værdi for kunden.
Gemba Gemba betyder ”åsted”, der hvor arbejdet sker. Gemba i LEAN hentyder til at man som leder skal være der, hvor de daglige aktiviteter udføres, der hvor værdien bliver skabt. Dette kaldes go-to-gemba – altså ”synlig ledelse. En metode til at løse et problem ved at gå til kilden, der hvor problemet opstår.
Gennemløbstid Gennem-løbstiden angiver den tid, det tager en bestemt komponent at komme hele vejen gennem alle processer og alle lagre. Den samlede gennemløbstid er typisk maget længere en summen af cyklustiderne, hvilket skyldes ventetider. Tiden for gennemførsel af en proces betegnes også “cyklustid“.
Målstyring Målstyring handler om at definere mål, der er relevante for medarbejderne, som skal udføre det værdiskabende arbejde, og som de kan påvirke. Målene skal synliggøres og hvis målene ikke nås, skal det undersøges hvad årsagen er.
OFI Står for “opportunity for improvement”, på dansk “mulighed for forbedring”. OFI er en handling, som enten forøger kundeværdien eller fjerner spild fra processen.
Pull (træk)
Betyder, at det altid er kunden, der skal ”trække” produktet eller ydelsen fra virksomheden og ikke omvendt.
Takttid Takttiden er den hastighed hvormed aktiviteterne skal køre for, at leveringstiden lever op til kundens behov og forventninger. Takttiden er derfor et mål for antal emner, der skal igennem processen pr. tid.

Giv dit kvalitetsarbejde et frisk pust

Har du brug for hjælp og ønsker du, at vide hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 4051 4067 eller på mail qt@qualitythinking.dk


Nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om året med nyheder og viden inden for kvalitetsledelse og kvalitetsværktøjer.

Kvalitet - Effektivitet - Kundetilfredshed

Please don't print this Website

Unnecessary printing not only means unnecessary cost of paper and inks, but also avoidable environmental impact on producing and shipping these supplies. Reducing printing can make a small but a significant impact.

Instead use the PDF download option, provided on the page you tried to print.

Powered by "Unprintable Blog" for Wordpress - www.greencp.de